Klima og miljø er ikke det samme
Klima handler om de globale konsekvenser af en for høj koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Når koncentrationen bliver for høj, bidrager det til drivhuseffekten og kan blandt andet føre til mere ekstreme vejrforhold.
Miljø handler i højere grad om lokale påvirkninger. Luftforurening kan for eksempel forringe luftkvaliteten i nærområdet og påvirke vejrtrækning, hud, lunger og åndedræt. Miljøpåvirkninger kan også ramme vandmiljøer og biodiversitet, når forurenende stoffer udledes til omgivelserne.
Drivhusgasser og CO2-ækvivalenter
Drivhusgasser kaldes internationalt for greenhouse gases, ofte forkortet GHG. De mest kendte eksempler er kuldioxid, metan og lattergas, som alle påvirker klimaet, men på forskellige måder.
Kuldioxid, CO2, består af ét kulstofatom og to oxygenatomer. Metan, CH4, består af ét kulstofatom og fire hydrogenatomer. Lattergas, N2O, kaldes internationalt nitrous oxide og består af to nitrogenatomer og ét oxygenatom.
Når udledninger opgøres samlet, bruges ofte begrebet CO2-ækvivalent, forkortet CO2-eq. Det gør det muligt at sammenligne forskellige drivhusgasser i én samlet opgørelse. I mere almene beskrivelser bliver CO2 ofte brugt som en forsimplet fællesbetegnelse, selvom der reelt kan være tale om flere forskellige drivhusgasser.
| Drivhusgas | Kemisk formel | CO2-eq (faktor) | Nedbrydningstid (levetid i atmosfæren) |
| Kuldioxid | CO₂ | 1 | Ca. 50-200 år |
| Metan | CH4 | Ca. 25-28 | Ca. 12 år |
| Lattergas | N2O | Ca. 298 | Ca. 114 år |
Sådan kan du forstå forskellen på drivhusgasser
Drivhusgasser adskiller sig både i styrke og levetid i atmosfæren. CO2 bruges som referencepunkt med en CO2-eq-faktor på 1. Metan har en kraftigere klimaeffekt pr. udledt enhed, men har typisk en kortere levetid i atmosfæren. Lattergas har en endnu højere CO2-eq-faktor og bliver længe i atmosfæren.
- Kuldioxid, CO2: CO2-eq-faktor 1 og en levetid på cirka 50-200 år
- Metan, CH4: CO2-eq-faktor cirka 25-28 og en levetid på cirka 12 år
- Lattergas, N2O: CO2-eq-faktor cirka 298 og en levetid på cirka 114 år
- CO2 er fortsat den vigtigste drivhusgas at holde øje med, fordi den udledes i store mængder og kan blive længe i atmosfæren
- CH4 og N2O har en kraftigere påvirkning pr. enhed, men udgør en mindre del af de menneskeskabte emissioner end CO2
Luftforurening handler om den lokale påvirkning
Luftforurening opstår, når menneskelige aktiviteter udleder miljøfremmede stoffer til luften. Koncentrationen er ofte højere i større byer end på landet, blandt andet på grund af trafik, forbrænding og industrielle aktiviteter.
Nogle af de mest relevante luftforurenende stoffer at kende er NOx, SO2 og partikler. NOx er en fællesbetegnelse for kvælstofoxider som NO og NO2. NO kan opstå ved høje temperaturer, for eksempel i en forbrændingsmotor, og kan i luften omdannes til NO2. Kvælstof kan påvirke iltmætningen, bidrage til tab af biodiversitet og fremme algevækst i vandområder.
SO2 er svovldioxid og en af de hyppigt forekommende forbindelser mellem svovl og oxygen. Stoffet indgår i den bredere gruppe af svovloxider, SOx.
Partikler er små stoffer i luften, som inddeles efter størrelse. PM2.5 betegner fine partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer. PM10 bruges om grovere partikler, mens ultrafine partikler er endnu mindre. Fine og ultrafine partikler er særligt relevante at holde øje med, fordi de kan trænge dybt ned i luftvejene.
Miljøpåvirkning
Har du brug for at måle luftkvalitet, gasarter eller andre miljøpåvirkninger på arbejdspladsen? Hans Buch hjælper med teknisk rådgivning og løsninger til overvågning, måling og sikkerhed.
Vil du styrke sikkerheden omkring gasarter og luftforurening? Få sparring om relevante produkter, målepunkter og tekniske løsninger til dit arbejdsmiljø.
Brian Beck Faymonville
Sales Engineer
Claus Vemmelund Nielsen
Service Engineer