Hans Buch A/S er forpligtet til at levere fremtidens sikkerhedsløsninger med morgendagens teknologi som godkendt leverandør til det danske forsvar. Se et udsnit af vores tekniske muligheder i denne vidensartikel.


Som godkendt leverandør til det danske forsvar er du med Hans Buch sikret teknisk rådgivning og moderne løsninger, der bidrager til at bevare og højne sikkerheden til afgørende og kritiske funktioner.

Unikke tilpasninger med nem integrering under vanskelige vilkår

Vores tekniske løsninger overholder strenge standarder med mulighed for unikke tilpasninger til sikkerheds- og forsvarsindustrien. Vi ved, at forsvarsindustrien opererer under vanskelige vilkår, der kalder på robuste, holdbare og pålideligt udstyr og pålidelige komponenter.

Vi anerkender også behovet for løbende justeringer, opgraderinger og samspillet med den brede vifte af industriens øvrige specialiserede leverandører. Derfor kan du hos Hans Buch altid få teknisk rådgivning til konceptudvikling, hvor vores tekniske løsninger designet til at være integrerbare, og som nemt kan tilpasses et eksisterende og komplekst økosystem af interoperationelle sikkerhedsløsninger.

Håndholdt gasdetektering sikrer dit personel i risikoområder

Med en personlig gasdetektor fra Crowcon er dit mandskab sikret en pålidelig makker i risikoområder, hvor udslip af skadelige og potentielt livsfarlige gasser kan forekomme. Gasdetektoren sørger for prompte alarmering til personen, der bærer enheden, og det sikrer rettidig handling for at beskytte sig selv og sit team eller forlade området, der er ramt af udslip.

Hans Buch A/S har leveret en tilpasset løsning til forsvaret med håndholdte gasdetektore, samt en serviceaftale der sikrer, at udstyret anvendes, vedligeholdes, opdateres og kalibreres korrekt efter sikkerhedsforskrifterne.

Pålidelig og modstandsdygtig LED-belysning

Arbejdsmiljøet kan være en barsk omgang, og det kalder på robuste løsninger, der tåler slag, vibrationer og hårde vejrforhold. Hans Buchs LED-program byder først og fremmest på T5 og T8 LED-rør, der kan fungere som en direkte opgradering fra lysstofrør.

Fordelene ved Hans Buchs LED er til at føle på:

  • Markante energibesparelser, der fører til mindre brændstofforbrug til gavn for økonomien og for klimaet med reduceret CO2-udslip.
  • Tåler slag og vibrationer fra eksempelvis et motorrum, og er beskyttet mod støv og væske.
  • Længere levetid, der oftest overgår levetiden for et skib.
  • Dokumenteret succes fra jernbaneindustrien og fra nogle af verdens største skibsrederier.

Vejrstationer og hindringslys skaber sikker vej på havet, til lands og i luften

Pålidelig data og tydelige signaler er alfa omega, når der skal findes en sikker rute i et potentielt svært fremkommeligt miljø. Vejrstationer og hindringslys er en del af Hans Buchs sortiment, der bidrager med væsentlige løsninger for sikker færden fra A til B.

Gill Instruments varsler vejrforandringer i reeltid

En vejrstation kan være altafgørende for at navigere sikkert uden om nært forestående hændelser med ekstremt vejr. Derfor markedsfører Hans Buch et sortiment af vejrstationer, der kan skaleres og tilpasses til både transportenheder og til stationære lokationer.

Læs også: “Bedre søfart med en vejrstation ombord

Obelux sørger for klar positionering af kritiske forhindringer

Hindringslys til høje installationer både til lands og på havet giver klare signaler til fartøjer både på havet og i luften om potentielt farlige forhindringer under transport. Hvad end der er tale om vindmøller, skorstene eller andre høje bygninger, skaber Obelux en pålidelig og sikker løsning, der overholder alle foreskrifter for korrekt hindringslys.

En sikkerhedspakke fra Hans Buch til personsikkerhed

I Hans Buch finder du desuden en sikkerhedspakke, som vi har sammensat med fokus på personsikkerhed i potentielt farlige områder, hvor tung materiel og transport passerer tæt på personalet. Pakken sikrer et bredere udsnit af kritiske behov til en bredere vifte af industrier.

Sikkerhedspakken indeholder f.eks.:

  • Horn med manometer: Bliv hørt og opdaget i tide med 115 dB-alarmering.
  • Kortslutningsstropper: Pålidelig elektrisk sikkerhed.
  • LED-lommelygte med tre farver til alsidig signalering.
  • Reflekterende armbånd: Øget synlighed.
  • Vagtarmbånd og pandelampe: Håndfri signalering og belysning.
  • Magnetiske hegn til skinner: Sikkert arbejde på jernbaneskinnerne.

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre