Hos Hans Buch A/S arbejder vi sammen med en række af verdens førende leverandører inden for industrielle løsninger. En række af vores produkter findes ikke online, så har du spørgsmål vedr. den valgte leverandør og produkter herfra, så kontakt os allerede i dag, så vi sammen kan finde, det du søger.
Onpow
Onpow Push Button Manufacture Co., Ltd har siden 1988 specialiseret sig i trykknapper og andre typer af switches og relæer til anvendelse i den brede industri.
Med flere årtiers erfaring med teknologiudvikling og produktion har Onpow opbygget mere end 40 forskellige produktserier med mere end 70 patenter. Derudover udvikler Onpow løbende nye produkter inden for switch-teknologier med årlige lanceringer af 1-2 nye produktserier og med en kapacitet til 1500 forskellige støbningsmuligheder. Det gør deres ekspertise og mangefacetterede løsninger inden for switch-teknologier velegnet til eksempelvis:
• Automation & Robotics
• Elektronikindustrien
• Industrielt udstyr
• Specialapplikationer
• Fødevareindustrien
• …og meget mere
Med certificeringer inden for internationalt anerkendte standarder for både produkter og virksomhedsdrift, er Onpow en samarbejdspartner, som har dokumenteret produktkvalitet med mærkningerne UL, VDE, CCC og CE (EMC/LVD), og dokumenteret moderne virksomhedsdrift med certificeringer inden for kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse (ISO 9001/14001/45001).