Ceilometre – også kendt som skyhøjdemålere – fra Hans Buchs leverandør Eliasson er leveret til at løse kritiske opgaver for dansk infrastruktur. Med en samlet rammeaftale på 22 enheder og reservedele er kunden fremtidssikret med en kvalitetsløsning, der overgår mange lignende løsninger.


En 4-årig rammeaftale med en ordre på 22 ceilometre fra Eliasson af typen CBME80. Med det har Hans Buchs kunde sikret sig en landbaseret, mobil og pålidelig løsning til at overvåge vejret i realtid, som i forskellige brancher og miljøer bidrager til sikker drift og operationer.

Det giver præcise målinger, effektiv overvågning og høj holdbarhed, og som med skræddersyede tilpasninger til kundens efterspørgsler fremtidssikret med en moderne og automatiseret løsning.

Ceilometer = skyhøjdemåler

Ordet ceilometer er en sammentrækning af det engelske ord “ceiling”, der i denne sammenhæng knytter sig til et skylag og det græske ord “metron”, der henviser til et måleredskab.

Strategisk målsætning for kundens modernisering og automatisering af vejrsystemer

Hans Buchs leverance af ceilometre er med kundens egen beskrivelse med til at understøtte den strategiske målsætning om at modernisere dele af netværket af automatiserede vejrsystemer.

Ceilometrene skal installeres på forskellige lokationer i Danmark og i Grønland, og foruden leverancen af ceilometrene indeholder rammeaftalen også køb af reservedele i form af transmittere, receivere og strømforsyninger. Derudover leverer Hans Buch support og træning af kundens medarbejdere til at anvende ceilometrene.

En højteknologisk løsning, der forbedrer kundens overvågning af atmosfæren

Med ordren på 22 ceilometre fra Hans Buch har kunden ikke alene sikret sig en stor leverance til at dække et stort geografisk område. Værdien for kunden med Hans Buchs løsning til skyhøjdemålinger er f.eks.:

  • Forbedret præcision af skyhøjdemålinger: Ceilometrene fra Eliasson giver kunden nøjagtige målinger af skyer og sigtbarhed.
  • Effektiv overvågning: Kunden modtager data i realtid takket være datakommunikationen, der modtages fra ceilometrene.
  • Teknologisk pålidelighed: Eliassons CBME80 Cloud Ceilometer er kendt for sin lange holdbarhed og er konstrueret til at fungere i barske miljøer og i alle slags vejrforhold. Kabinettet er klassificeret til IP66.
  • Skræddersyede tilpasninger: Foruden ceilometrenes skarpe præcision og holdbarhed er løsningen tilpasset til kundens behov. Der er blandt andet tilføjet ethernet-forbindelse til datakommunikation, kontamineringsdetektering, stander, blæser til at sikre kontinuerlig måling uanset udefrakommende påvirkninger, samt softwaren Cloud Presentation Suite til monitorering af målingerne.

Eliasson Cloud Ceilometer kombinerer sikkerhed og miljøovervågning

CBME80 Cloud Ceilometer kan bidrage til flere kritiske opgaver inden for meteorologi, luftfart og miljøovervågning. Her er nogle centrale anvendelsesområder, hvor det er særligt nyttigt:

1. Luftfartssikkerhed

  • Skydækkehøjde: CBME80 måler skydækkehøjden nøjagtigt, hvilket er afgørende for flyvning under visuelle flyveregler (VFR) og instrumentflyveregler (IFR). Piloter og flyvekontrolcentre bruger disse data til at vurdere flyvesikkerhed.
  • Lavthængende skyer og sigtbarhed: Den kan advare om farlige vejrsituationer som lavthængende skyer, der kan påvirke landinger og starter.

2. Vejrprognoser og meteorologi

  • Nøjagtige skymålinger: Den hjælper meteorologer med at indsamle præcise data om skyernes højde og tykkelse, som bruges til at forudsige vejrmønstre.
  • Real-time data: Live data fra ceilometeret muliggør øjeblikkelig analyse og hurtige vejropdateringer, som er nødvendige i nødsituationer eller til pludselige vejrfænomener.

3. Miljøovervågning

  • Partikler i atmosfæren: CBME80 kan også bruges til at spore partikler i atmosfæren som støv, aske fra vulkanudbrud, eller forurening. Dette er vigtigt i forbindelse med luftkvalitetsovervågning.
  • Klimaforskning: Det giver langsigtede data, der kan anvendes til at studere klimaforandringer og skydannelse.

4. Forsvars- og overvågningsformål

  • Situationsforståelse: I militære anvendelser kan CBME80 bruges til at vurdere vejrforholdene under operationer og missioner, især i taktiske situationer, hvor vejr spiller en kritisk rolle. Ceilometrets præcision og realtidsmålinger gør det til en pålidelig løsning for at understøtte beslutningstagning i disse kritiske områder.

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre