Beskyt arbejdspladsen mod farlige gasarter

Giftige, brandfarlige og iltfortrængende gasarter indgår i mange industrielle processer. Selv når regler og sikkerhedsforanstaltninger er på plads, kan lækager og uheld opstå. Med den rette gasdetektering får du bedre mulighed for at opdage farlige koncentrationer i tide og beskytte medarbejdere, anlæg og drift.

Farlige gasarter er ikke altid lette at opdage

Nogle gasudslip opdages hurtigt, fordi gassen har en kraftig lugt. Det gælder eksempelvis klor, ammoniak og svovlbrinte. Andre gasarter er lugtfri eller svære at registrere uden måleudstyr.

Carbon monoxid er et tydeligt eksempel. Gassen opstår ved ufuldstændig forbrænding og er yderst giftig; selv beskedne koncentrationer i luften kan være dødelige. Carbon dioxid og nitrogen udgør en anden type risiko, fordi de kan fortrænge ilten i omgivelserne. Derfor installeres gasdetektorer ofte i rum, hvor der eksempelvis anvendes nitrogen til nedfrysning eller CO2 til kulsyrepåfyldning.

Gasdetektering handler også om iltniveauet

Farlige forhold kan opstå mange steder uden tydelige advarselstegn. Det gælder blandt andet i lastrum, brønde, tankanlæg og andre områder, hvor gasarter eller iltfortrængning kan forekomme.

Selv oxygen, som normalt forbindes med noget livsnødvendigt og ufarligt, kan skabe risiko i både for lave og for høje koncentrationer. For lidt ilt kan hurtigt føre til alvorlige skader, mens iltberigelse øger brandfaren betydeligt. Derfor er stabil overvågning af iltniveauet en vigtig del af sikkerheden på arbejdspladser, hvor gasarter håndteres, opbevares eller kan opstå som del af processen.

Kend de gasarter, der kan skabe risiko

Gasdetektering bør tage udgangspunkt i de konkrete gasarter og processer på arbejdspladsen. Forskellige gasarter kræver forskellige typer overvågning, fordi risikoen kan handle om giftighed, brandfare, eksplosionsfare eller iltfortrængning.

Oxygen: For lave koncentrationer kan give alvorlige helbredsskader, mens for høje koncentrationer øger brandfaren. Iltberigelse kan blandt andet forekomme steder, hvor der opbevares iltflasker, eksempelvis på hospitaler, laboratorier eller i produktionsanlæg.

Ammoniak: Klassificeres som et ekstremt farligt stof og kan ved lækager være både giftigt, brandfarligt og ætsende i koncentreret form.

Hydrogen: Brint er ekstremt brandfarligt og kan forårsage brand eller eksplosion, når det blandes med atmosfærisk luft. Ved høje koncentrationer kan brint også fortrænge ilt og skabe risiko for alvorlig iltmangel.

Klor: Klor er giftigt og kan være dødeligt i koncentrerede mængder. Selvom klor ikke er brændbart, kan det reagere med brændbare stoffer og skabe brand- og eksplosionsrisiko.

Metan: Metan er lugtfri, farveløs og ikke giftig, men den er brandfarlig. Derfor er det vigtigt at sikre sig mod udslip, især på grund af brand- og eksplosionsfare.

Hydrogencyanid: HCN, også kaldet blåsyre, er en yderst giftig, farveløs og flygtig gas. Den kan optræde i kemiske fremstillingsprocesser, blandt andet ved produktion af maling, plast og insektbekæmpelsesmidler. Gassen kan have en svag lugt af mandler, men mange mennesker kan ikke registrere lugten, hvilket gør gasdetektering nødvendig.

Rettidig omhu beskytter både mennesker og drift

Gasdetektering giver arbejdspladsen et bedre sikkerhedsgrundlag. Med stationær overvågning kan kritiske områder holdes under løbende kontrol, mens transportable gasdetektorer kan bruges til personsikkerhed, serviceopgaver og arbejde i områder med potentiel risiko.

Hans Buch tilbyder løsninger til gasdetektering i samarbejde med Crowcon. Det omfatter både stationære systemer og transportable gasdetektorer samt hjælp til idriftsættelse og servicering af udstyret. Med korrekt detektering, måling og alarmering bliver det lettere at reagere i tide og reducere risikoen for alvorlige hændelser.

Find den rette gasdetektor

Se løsninger til stationær overvågning og transportabel gasdetektering til personsikkerhed og industrielle miljøer.

Hans Buch rådgiver om valg, idriftsættelse og service af gasdetekteringsudstyr, så løsningen passer til jeres arbejdsplads og de gasarter, I arbejder med.

Teit From Løvstrøm

Product Manager

Brian Beck Faymonville

Sales Engineer