Da DSB i 1978 besluttede sig for at bygge tre IC togfærger til Storebælt, havde de næppe forestillet sig, at én af dem en dag skulle ende som et af verdens største ikke-statslige hospitalsskibe med base på det afrikanske kontinent. Ikke desto mindre var det det, der skete for skibet, M/F Dronning Ingrid.

En kompleks udfordring med succesfuldt resultat

Udfordringen

Da DSB i 1978 besluttede sig for at bygge tre IC togfærger til Storebælt, havde de næppe forestillet sig, at én af dem en dag skulle ende som et af verdens største ikke-statslige hospitalsskibe med base på det afrikanske kontinent. Ikke desto mindre var det det, som skete for skibet, M/F Dronning Ingrid.

M/F Dronning Ingrid begav sig ud på sin jomfru-rejse i august 1980 på Storebælt mellem Korsør og Nyborg. 17 år senere var det slut og hun blev lagt stand-by i Nakskov.

To år senere var der atter nye eventyr i sigte for Dronning Ingrid, da hun blev købt af Mercy Ships. Det blev starten på en længere ombygning på Cammel Laird værftet og senere A & P Tyne værftet i Newcastle inden hun i 2007 stod klar til at sejle under navnet ”Africa Mercy”.

39 år efter hun for første gang blev søsat gik den dog ikke længere, og tiden var inde til en udskiftning af flere centrale dele af skibet. Skæbnen ville, at Dronning Ingrid nok engang kom i danske hænder.

Løsningen

På Astican værftet i Las Palmas var Hans Buch Marine ansvarlige for udskiftningen af skibets styresystem.

En kompleks udfordring, som var afgørende for skibets fortsatte virke. Hvad der startede som en mere “simpel” udskiftning af vitale komponenter, blev senere til et reelt turn-key projekt, hvor Hans Buch Marine i samarbejde med tyske Loewe Marine og danske SH Group spillede en central rolle. Hans Buch Marine & Loewe Marine havde det fælles overordnede ansvar for styringen af projektet, godkendelse af mekaniske- og elektriske systemer, opstarten af systemerne samt prøvesejllads fra Gran Canaria til Tenerife.

Derudover havde de involverede virksomheder hver især deres specialiserede opgaver, som sikrede projektets succes.

Resultat

Projektet blev succesfuldt afsluttet i august 2019.

”Igennem mine 40 år i branchen har jeg aldrig tidligere arbejdet med så professionelle og kompetente folk, som konstant jagter den bedste løsning. Tak.”

Alphonse Abraham, Technical Support Officer, Mercy Ships

Kontakt Hans Buch Marine

Tag fat i os og hør mere.
+45 4368 5004marine@hansbuch.dk
hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre