Et godt samarbejde mellem Hans Buch og CAS VVS løste en hidtil uløst VVS-opgave.

Et ventildrev blev starten på et godt samarbejde mellem Hans Buch og CAS VVS

Udfordringen

Claus fra CAS VVS fik i starten af det nye år til opgave at fikse et ventilationsanlæg hos en kunde. Kunden der havde problemer med at styre varmen, havde tidligere haft andre VVS-firmaer ude og kigge på opgaven. Ingen af dem havde dog formået at færdiggøre arbejdet. Claus undrede sig derfor over, hvad det var der havde forhindret de andre teknikere i at løse problemet.

Som den erfarne VVS’er Claus er fandt han hurtigt ud af, hvorfor der ikke var varme på anlægget. Det var ventildrevet den var gal med. Claus gik derfor på jagt efter et nyt drev, men hans overvejelser fra tidligere gnavede stadig i baghovedet. Havde de andre VVS-firmaer opgivet, fordi det var svært at finde et produkt, der kunne erstatte det gamle?

Claus vidste, at han havde brug for lidt teknisk support til at finde det helt rigtige drev til kundens anlæg. Med billeder af det nok 25 år gamle ventildrev og produktnummer. kontaktede han derfor Hans Buch.

Løsningen

Hos Hans Buch fik Claus fat i vores produktchef, Jytte. Hun kunne med sine mange års erfaring inden for HVAC og godt samarbejde med vores leverandør Sauter, hurtigt finde et nyt ventildrev, som kunne erstatte det gamle.

Valget faldt på et selvjusterende ventildrev fra Sauter. Et ventildrev som Claus helt problemfrit ville kunne installere og som ville gøre hans arbejde let som en leg. Med produktet fik Claus også en lille video fra Sauter, der kunne vise ham, hvordan ventildrevet fungerede, og hvor hurtigt den kunne installeres.

Da ventildrevet var på lager hos Hans Buch i Albertslund, kunne Claus nemt hente den på vej ud til kunden. Som en god service fik Claus også en garanti med i købet, som sikrede ham, at han kunne levere ventildrevet tilbage, hvis det mod forventning ikke passede i installationen.

“Hos Hans Buch er det vigtigt for os, at kunden lykkes med opgaven. Vi er derfor med dem gennem hele processen.”

Jytte, produktchef, Hans Buch

Resultatet

Med teknisk rådgivning fra Hans Buch, samt videoen fra Sauter, kunne Claus nemt og hurtigt få skiftet ventildrevet. Produktet passede perfekt, og Claus kunne hurtigt afslutte det arbejde, som ingen før ham var lykkedes med. På grund af sin hurtige løsning af opgaven fik Claus en meget tilfreds kunde med et velfungerende ventilationsanlæg, som nu kan styre varmen.

Med et så godt samarbejde er det nok ikke sidste gang, at Hans Buch og CAS VVS arbejder sammen om en VVS-opgave.

“Hans Buch leverede det de lovede, og der var ikke noget at klage over. Står jeg med en defekt ventil eller et defekt drev kontakter jeg helt sikkert Jytte fra Hans Buch igen.”

Claus, CAS VVS
hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre