Hans Buch hylder de tekniske og kreative hjerner

En væsentlig del af Hans Buchs succes er vedholdende udvikling af både virksomhed og ansatte. Med dette er Hans Buch blevet et vedvarende og velkendt brand med mere end 100 år i markedet, og som vi i al beskedenhed anser som et moderne salgs- og ingeniørhus.

Uden vores ansatte var virksomheden ikke, hvor den er i dag, og vi tror på, at vejen til succes kommer med dygtige og glade medarbejdere. Som arbejdsplads understøtter vi løbende vores ansatte med ny viden og kompetencer. Vores ansatte får de udfordringer og relevant uddannelse, der sikrer, at både vores specialister og virksomheden som helhed udvikler sig sammen.

Vi hylder de tekniske og kreative hjerner, og vi arbejder hele tiden for at holde os opdaterede på teknologiens og markedets udviklinger. Mens vi udvikler os, dyrker vi fællesskabet i en uhøjtidelig tone og med spændende arrangementer i en velorganiseret medarbejderforening.

I Hans Buch er der plads til mange forskellige indgangsvinkler, som bidrager til nye perspektiver, og vi lægger vægt på engagerede mennesker, der tager ansvar og ser muligheder for at sammentænke udfordringer til unikke løsninger. Det er nøglen til vores succes at samarbejde på tværs af tekniske fagligheder, der ikke blot skaber unikke løsninger for vores kunder, men som styrker fællesskabet.

Ledige stillinger

Ingen ledige stillinger

Følg Hans Buch på LinkedIn

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre