Kundetilpassede presseløsninger – hvad kræver det, og hvordan finder man frem til den rette løsning? Det kan du få svaret på her, hvor vores tekniske sælger, Claus Holm giver dig en guidet tur bagom en kundetilpasset løsning, som han for nyligt har leveret til en kunde. En løsning der blev tilpasset, så kunden kunne få den bedste og mest effektive presseløsning.

Hvad kræver en kundetilpasset presseløsning?

Har du nogensinde undret dig over, hvad det kræver at lave kundetilpassede presseløsninger? Det kan du få svaret på her.

Vi har spurgt vores tekniske sælger, Claus Holm, som glædeligt tog os med på en guidet tur bagom en af sine nyeste kundetilpassede løsninger. En løsning der blev tilpasset, så kunden kunne få den bedste og mest effektive presseløsning.

Hvad var kundens udfordring?

”Vores kunde skulle bruge en presse, der med manuel betjening kunne presse plastikdele sammen ved hjælp af tryk. Maskinen skulle være tilgængelig for deres operatører og kunne betjenes uden den store instruktion. I det her tilfælde skulle vi også finde en mere kostvenlig løsning, da kunden havde et begrænset budget. Vi valgte en manuel betjent presse, som efterfølgende skulle tilpasses kundens behov.”

Hvordan løste du kundens udfordring?

”Vi tog udgangspunkt i en af vores standardløsninger fra TOX® PRESSOTECHNIK og lavede nogle tilpasninger i forhold til kundens behov. Vi tilpassede løsningen så enhver operatør kan placere sig foran maskinen og betjene den uden nogen særlige sikkerhedskrav.”

”Pressen fra TOX er i det her tilfælde med manuel betjening i form af et håndtag. Hvis du af en eller anden grund får fingrene i maskinen, så er det dig selv der betjener pressen. Du kan derfor bare stoppe med at trække i håndtaget, hvis du oplever noget, der gør ondt. Så simpelt er det.”

”Kunden havde derudover et krav om en fysisk tilpasning af konsollen, hvilket vi også klarede.”

Hvilke tilpasninger lavede vi til løsningen?

”Først og fremmest fandt vi frem til en mere kostvenlig løsning, som kunne betjenes manuelt – en såkaldt knæledspresse. Derudover har vi fået fræset ca. 80 mm. af pressens fod væk, samt placeret nogle montagehuller med gevind i. Alt sammen selvfølgelig ud fra nogle bestemte præcisionskrav. På den måde kunne kunden komme med sit adaptersystem og betjene presseløsningen med det samme. Udgangspunktet var altså mere eller mindre en standardløsning, som vi lavede nogle tilpasninger til.”

Hvilken betydning har det for kunden, at vi havde mulighed for at tilpasse løsningen til dem?

”Kunden havde ikke budget til at investere i en automatiseret løsning. Med den manuelle mekaniske presse fra TOX fik de en kundetilpasset løsning, der både passede dem prismæssigt og opfyldte deres krav til betjening og opstilling.”

”Der var simpelthen ikke penge til en dyrere løsning. En automatiseret løsning kan koste omkring 100.000 kr. I dette tilfælde fandt vi sammen en manuel løsning som dækker kundens behov, og som er markant billigere.

Hvornår kan det så betale sig at investere i automatisering, og hvornår er manpower bedre?

”Hvis du har en opgave, hvor der skal laves mange emner, så er der som regel også plads til at investere i automatisering. Det er klart, at hvis du nu skal producere et større stk. antal af et emne, så kan det bedre betale sig at lade en automatiseret løsning klare opgaven. Det vil gøre processen både nemmere, hurtigere og billigere.”

”I det her tilfælde er der tale om relativ få emner således, at der ikke var økonomi i en automatiseret løsning. Her var det billigere at satse på manpower og en costumised løsning.

Hvorfor faldt valget på TOX® PRESSOTECHNIK som leverandør til opgaven?

”TOX arbejder grundlæggende med clinc-sammenføjninger og diverse presser. Tox har et meget bredt program af presseløsninger. De kan løse alt lige fra den manuelle knæledspresse til maskiner som kører med elektrisk drevne spindler og kan trykke over 100 tons.

”Med TOX kan vi bygge løsninger sammen af de mange elementer, der er i deres sortiment. Produkterne kan sættes sammen på forskellige måder, så vi kan skabe løsninger, der passer til kundernes behov.”

”Generelt er produkter fra TOX af meget høj kvalitet og yderst veldokumenterede. Hos TOX er der ingen steder, hvor man vælger nemme løsninger eller springer over, hvor gærdet er lavest. Det er meget detaljeret og grundigt gennemarbejdet. TOX er kendetegnet ved deres kvalitet, præcision og dokumentation.”

Er det generelt godt at have et bredt udvalg af produkter til kundetilpassede løsninger?

”Et bredt program gør jo, at der er noget at vælge mellem. Det giver mulighed for at diskutere løsningerne med kunderne, fordi der er så mange løsningsmuligheder. Det gør det også nemmere at finde den løsning, der enten er bedst, billigst, mest fleksibel eller hvad der nu er brug for.”

”Når man sidder med en kunde og skal have løst en opgave, så vil der jo altid være nice to have og need to have.

Kunden starter som regel med, hvad de godt kunne tænke sig, og så ender det altid med, hvad de behøver. I et kæmpe sortiment, som det de har hos TOX, er det næsten altid muligt at finde lige netop den løsning som kunderne efterspørger. Vi har nemlig mulighed for at tage udgangspunkt i det store sortiment, og så tilpasse sammen med kunden. Det er noget af det vi gør bedst hos Hans Buch.”

Kontakt vores ekspert

Tag fat i Claus og hør mere.
+45 3055 5770cho@hansbuch.dk
claus holm
Hans Buch kundeservice
Spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe