Manglende bump test er den anden synd i serien om de 7 dødssynder inden for gasdetektering. En bump test er den eneste pålidelige måde at teste funktionen af en gasdetektor, for at sikre, at den virker korrekt. Der er mange grunde til, at en bærbar gasdetektor ikke nødvendigvis reagerer på gas. Grunde som du ikke altid opdager. Når et instrument er tændt, kan du se, at batteri og display fungerer korrekt, men det er det eneste, du kan se.

Det skal du vide om Bump test

Hvorfor udføre en bump test?

Fra dag til dag kan en detektor udvikle en række fejl, herunder:

  • Skidt og snavs, der blokerer sensorerne
  • Fysisk påvirkning, der ødelægger alarmgivere eller andre elektriske komponenter
  • Forurening af rengøringsmidler, der hæmmer sensorerne
  • Katalysatorforgiftning ved f.eks. hydrogensulfid
  • Høje temperaturer som udtørrer elektrokemiske sensorer

Så hvordan kan du være sikker på, at din detektor virker? Svaret er gennem hyppig og regelmæssig bump test.

En simpel test, der gør dig sikker

En grundlæggende bump test kan eftervise, at en gasdetektor virker ved at eksponere enheden for en målegas. Hvis detektoren ikke reagerer som den skal, er der et problem. Så enkelt er det. Så hvorfor udfører folk stadig ikke regelmæssig bump test? Listen over grunde ser nogenlunde sådan ud:

  • Det tager for lang tid
  • Det er for svært og kræver træning
  • Gassen koster penge
  • Der er ingen lov, der siger, at man skal

Så hvorfor ikke udføre bump test?

En omfattende bump test er lidt mere kompliceret. Alligevel er den gennemsnitlige tid for at udføre en bump test 20-30 sekunder – altså mindre tid end det tager at tage resten af dit udstyr på! Normalt kræves der lidt eller ingen træning, og afhængigt af detektoren findes der delvist automatiserede eller fuldautomatiserede systemer, der kan udføre bump testen for dig. Dette gør det endnu nemmere, så der er ingen  undskyldning for ikke udføre en bump test.

Hvornår skal du udføre bump test?

Testfrekvensen afhænger af producentens anbefaling og hvor ofte, du bruger enheden. Siden november 2010 er EN60079-29 del 1 blevet harmoniseret i henhold til ATEX-direktivet 94/9 / EF (2014/34 / EU). Derfor skal bærbare apparater, der måler brændbare gasser, have en funktionskontrol med gas før hver brugsdag.

Husk dog på at regelmæssige bump test ikke eliminerer behovet for at inspicere, kalibrere og servicere gasdetektorer regelmæssigt af en uddannet tekniker. Kalibrering og service eliminerer dog heller ikke behovet for bump test.



Kontakt vores ekspert

Tag fat i Søren og hør mere.
+45 2449 7124ssc@hansbuch.dk
gasdetektering
Hans Buch kundeservice
Spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe