At ignorere alarmer er den sjette synd i Crowcons serie om de 7 syv dødssynder inden for gasdetektering. Det lyder måske banalt, men alarmer kan blive ignoreret, hvis de går i gang så ofte, at de bliver en kilde til irritation. Der findes eksempler på at falske alarmer fører til at detektoren bliver slukket, hvilket kan have katastrofale følger.

Derfor skal du ikke ignorere alarmer

En heldig flugt

Der findes mange eksempler, hvor alarmer er blevet ignoreret eller deaktiveret. I et af disse eksempler blev myndighederne opfordret til at undersøge et laboratorium, hvor der anvendes nitrogen. I dette tilfælde havde en iltdetektor givet alarm, hvilket burde have været tilstrækkelig advarsel til laboratorieteknikerne om, at noget var galt. I stedet for at tage passende forholdsregler, afbrød teknikerne strømmen til kontrolpanelet. Hvis panelet var installeret i henhold til producentens anvisninger, ville det ikke have været muligt, dog var det desværre ikke tilfældet her. Resultatet var, at teknikerne besvimede på grund af iltmangel og måtte reddes. Heldigvis var der ingen der døde.

Hurtige, midlertidige løsninger

Andre eksempler omfatter miljø, hvor der kan forekomme lave niveauer af giftig gas. I dette tilfælde blev en reset-knap på et styresystem tapet over. Dette betød, at knappen blev trykket ind permanent, og systemet kunne ikke give alarm. I tilfælde af et alvorligt og farligt gasudslip vil systemet ikke være i stand til at advare arbejderne mod faren.

På samme måde er papirkopper over gasdetektorens sensor også skyld i manglende alarmudløsning.

Et dødbringende miljø

I en anden laboratorievirksomhed, hvor der opstod en kvælstoflækage, fungerede detektoren, alarmen virkede og kontrolpanelet viste gennem vinduet 13% ilt – et meget farligt miljø. Alarmen blev dog ignoreret, og alle gjorde som de plejede, indtil en service tekniker informerede lederen.

Alarmer skal være alarmerende!

Hvis alarmerne går så ofte, at de ignoreres, skal situationen løses. Alarmer der ignoreres, har før ført til dødsfald.

For at sikre dette er det hensigtsmæssigt at gennemgå de specifikke driftsbetingelser for at evaluere en passende alarmindstilling. Brugeren opretholder ofte fabrikantens indstillinger for alarmerne, men for giftige gasser er disse indstillinger ikke nødvendigvis egnede til alle arbejdsmiljøer. Det kan derfor være, at alarmniveauet bør ændres.

Få styr på tingene

Når gasalarmer (eller andre alarmer for den sags skyld) ignoreres, er det vigtigt at forstå, hvad der udløste alarmen. Hvis der ikke er en ægte gasalarm, kan udstyret være defekt eller alarmniveauet kan være indstillet forkert. Under alle omstændigheder skal situationen afhjælpes, hvis en ulykke skal undgås. Medarbejderne kan ikke stole på deres egne sanser nok til at fastslå, hvad der er af gasser i luften.



Kontakt os

Hør mere om gasdetektering
+45 28 73 03 83rarm@hansbuch.dk
hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre