Brug af det forkerte udstyr er den tredje synd i Crowcons serie om de syv dødssynder ved gasdetektering. De bedste intentioner ved gasdetektering kan komme til skamme, hvis du bruger den forkerte gasdetektor. Der er mange måder, hvorpå nøjagtigheden og sikkerheden kompromitteres, men godt kunne have været undgået. Nedenfor finder du nogle eksempler.

Det skal du vide om brug af gasdetekteringsudstyr

Forkert valg af sensorteknologi

For at vælge den rigtige sensortype, er det nødvendigt at vide, hvilke gasser der skal måles. Det lokale miljø kan have en kritisk indvirkning på sensorens ydeevne. Overvej valget af sensorer til brandfarlige gasser:

  • Kan sensoren blive forurenet? Pellistorer er generelt egnede til at detektere brandfarlige gasser, såsom brint og kulbrinter. Imidlertid kan sensoren forgiftes eller miste ydeevne, hvis den udsættes for forskellige kemikalier, som f.eks. silikone og svovlbaserede forbindelser. I omgivelser, hvor disse stoffer er til stede, vil en IR-sensor være et bedre valg.
  • Er der krydsfølsomme gasser til stede? En IR-baseret sensor kan være et godt valg til detektering af kulbrinter. Den vil dog ikke kunne måle hydrogen. Til dette er en elektrokemisk sensor det rigtige valg. Men kulilte kan krydsreagere med elektrokemiske hydrogensensorer, hvilket giver en unøjagtig læsning. Hvis både kulilte og hydrogen er til stede, bør en pellistor overvejes til detektering af hydrogen.

Men ud over at vælge den bedste sensorteknologi er der mange andre måder, hvorpå det forkerte valg af udstyr kan sætte liv i fare.

Udstyr, der ikke er velegnet til forholdene

Et godt eksempel på dette er udstyr til offshore-miljøer. Ekstreme temperaturer, kraftige vinde, havvand, is og høje saltniveauer gør det nødvendigt at bruge detektorer fremstillet af egnede materialer. Detektorhoveder skal være i 316 rustfrit stål. Andre kvaliteter af metal vil korrodere på grund af de høje saltniveauer fra havvandet, og derved skal sensorene skiftes tit.

Adgang til lukkede rum uden en enhed med pumpe

Adgang til lukkede rum, Confined Space Entry (CSE) kræver specielt udstyr. En detektor uden en pumpe (eller aspirator) måler kun gasser i umiddelbar nærhed. En pumpe kan udtage en prøve fra det lukkede rum, inden man bevæger sig derind. Dette sikrer, at folk der træder ind på området ikke træder direkte ind i farlige forhold.



Kontakt os

Hør mere om gasdetektering
+45 28 73 03 83rarm@hansbuch.dk
hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre