Hans Buch: Færre bekymringer ved ny automatisering
Automation: En større spørgeundersøgelse foretaget af Universal Robots blandt 1200 virksomheder peger på de største bekymringer ved implementering af ny automatisering. I denne vidensartikel kan du læse om, hvordan Hans Buch kan hjælpe med rydde nogle de væsentligste barrierer.

I en offentliggjort undersøgelse spørger Universal Robots, hvorfor producenter og fremstillere investerer i teknologier såsom robotter, kunstig intelligens (AI), cloud-løsninger og lignende automatiserede løsninger – og hvad de væsentligste barrierer er for at implementere ny teknologi.
Med en omfattende respondentliste gennemførte Universal Robots i foråret 2024 en spørgeundersøgelse med et spændende indblik i producenternes syn på nye teknologier. Blandt de 1195 deltagere var 569 større virksomheder og 278 SMV’er repræsenteret fra Europa og Nordamerika. Heraf var 358 af deltagerne markeret som beslutningstagere.
Læs meget mere om undersøgelsen fra Universal Robots her: “Survey Insights: How Manufacturers are Embracing Technology in 2024“
I spørgeundersøgelsen blev de knap 1200 adspurgte blandt andet bedt om at svare på, hvad der afholdte dem fra at investere yderligere i ny teknologi. Hans Buch har dykket ned i svarene for at adressere nogle af de mest markante bekymringer, som vi mener at kunne hjælpe den brede industri med.
Industriens barrierer for automatisering kan brydes af Hans Buch
I de næste afsnit får du et udpluk af nogle af de udfordringer, som spørgeundersøgelsens resultater peger på, og som Hans Buch har mange års erfaring med at løse for vores kunder i den brede industri. Med vores forretningsområde Automation & Robotics er nye teknologier og nye muligheder for unikke applikationer kommet til.
ROI er den største bekymring: Hans Buch hjælper med beregning ud fra dine data
Knap en tredjedel (32,9 %) af undersøgelsens 1200 respondenter havde bekymringer om business casen for investeringen i ny teknologi: “Hvornår ser vi effekten af vores investering?”
Tilbagebetalingstiden (ROI, return of investment) er et punkt, som de fleste virksomheder stiller spørgsmål ved, når ny teknologi står klar til at komme ind af døren – hvis business casen er overbevisende.
Når du implementerer ny teknologi, kan du som kunde hos Hans Buch få hjælp til at beregne tilbagebetalingstiden af din investering, så du som virksomhed altid får det bedste udgangspunkt at træffe beslutninger om bæredygtige investeringer. Vi hjælper med at give dig et realistisk bud på, hvornår din investering begynder at være en overskudsforretning.
Manglende know-how er næststørste bekymring – Hans Buch sørger for træning af dine ansatte
Med mere end hver femte respondent (21,5 %) er den næststørste barriere for implementering af ny teknologi, at der mangler viden om brugen af teknologien og know-how til at anvende maskinen.
I Hans Buch sørger vi altid for at imødekomme ethvert behov for kundens hjælp til opkvalificering og træning af medarbejdere, når nye maskiner flytter ind. Med vores omfattende netværk af leverandører, bestående af nogle af de mest anerkendte i hvert deres felt, sætter vi dit team i scene med producenten og vores egne salgsingeniører for at instruere og træne dine ansatte i brugen af de nye teknologier.
Bekymringer om sikkerhed gøres til skamme med Hans Buchs tekniske rådgivning
Med 21,1 % er sikkerhedsbekymringer det tredje mest valgte svar af barrierer for investering i ny teknologi blandt de 1200 deltagere, der deltog i undersøgelsen.
Et velkendt og tilbagevendende tema i Hans Buchs tekniske løsninger handler om sikkerhed. Det ligger i kernen af vores tekniske sparring og levering af tekniske løsninger, at sikkerheden altid er i orden og efter gældende forskrifter, hvor det måtte være nødvendigt.
Hans Buch tilbyder et omfattende sortiment af tekniske løsninger inden for sikkerhed, der blandt andet indeholder sikkerhedslysgardiner, sikkerhedsscannere, drive solutions og controllere.
Bekymring for manglende integrator med forståelse for forretning og teknologi: Hans Buch sætter sig ind i hele din forretning
Hele 18,8 % af de 1200 respondenter svarede, at de ikke har investeret i ny teknologi, fordi de har manglet en troværdig eller tilgængelig integrator med forståelse for deres forretning og forståelse for, hvordan teknologi anvendes.
I Hans Buch sætter i en ære i at have en dybdegående forståelse for kundens udfordringer og forretning. Vi samarbejder tæt med vores kunder om deres ønsker til prisoptimering, levetidsforlængelse og unikke konfigurationer.
Vores kernekompetencer består blandt andet af vores evne til at sammensætte vores brede sortiment til unikke applikationer på tværs af leverandører og deres teknologier. Vi er samtidig bevidste om, at vores bidrag til vores kunders applikationer indgår i et endnu større setup bestående af et teknisk komplekst økosystem.
Derfor får du som kunde hos Hans Buch altid integrerbare løsninger, der både blandt vores egne mangefacetterede tekniske løsninger samspilles, men som også altid fungerer med de øvrige komponenter i dine samlede totalløsninger.
Uddrag: Det svarede respondenterne om deres holdning til automatisering
Gennem seks kapitler giver undersøgelsen fra Universal Robots dybdegående indsigt i producenternes tilgange til nye automatiseringsteknologier i 2024.
Virksomhederne repræsenterer et større udsnit af den brede industri i Europa og Nordamerika med alt fra industriel fremstilling til sundhedsindustrien, mad- og drikkeindustrien, samt bilindustrien. Her får du et uddrag med to af kapitlerne med en angivelse af, hvor mange af de knap 1200 respondenter, der markerede en rækker emner inden for barrier og motivation for at implementere ny teknologi:
Barrierer
“Hvad har afholdt jer fra at investere yderligere i ny teknologi?”
- 32,9%: Bekymring for ROI.
- 21,5%: Anvendelsesudfordringer / Mangel på know-how.
- 21,1%: Sikkerhedsbekymringer.
- 21,0%: Frygt for at afbryde nuværende processer.
- 20,0%: Bekymring for overholdelse af lovgivning og regler i industrien.
- 18,8%: Mangel på tilgængelige/troværdige integratorer med forretnings- og teknologiforståelse.
- 17,5%: Tidsmangel til at prioritere indkøbs- og implementeringsprocesser.
- 17,3%: Medarbejdernes tøven eller modstand.
- 12,4%: Dårlige oplevelser med tidligere teknologiinvesteringer, der ikke var en succes.
De største motivationer
“Hvilke faktorer er vigtigst for din forretning, når du overvejer at implementere ny teknologi?”
- 47,0%: Brugervenlighed.
- 44,4%: Pålidelighed og kvaliteten af outputtet.
- 30,7%: Fleksibilitet og skalerbarhed (modularity).
- 26,1%: Bæredygtighed.
- 24,8%: Hurtig implementering.
- 24,5%: Forudsigelig kvalitet og vedligehold.
- 19,4%: Tilslutningsmuligheder til andre enheder eller systemer.
- 14,9%: Fjernmonitorering.
- 11,3%: Sikker human-machine-interaktion.
- 0,5%: Andet.
Kilde: “Survey Insights: How Manufacturers are Embracing Technology in 2024 (Universal Robots)
Find et link til hele spørgeundersøgelsen længere oppe i denne vidensartikel.