Har du styr på begreberne, når du arbejder med automatisering? Og hvad betyder Industri 4.0? Denne artikel samler de mest anvendte begreber og deres forkortelser og giver dig et indblik i, hvad industrien selv kalder for den nye industrielle revolution.

---

Den brede industri øger med hastige skrift automatiseringen i deres processer og drift. Branchen for Automation & Robotics oplever en stejl vækstkurve i både interesse, udvikling, omsætning, samt tilgang af arbejdskraft, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med automatisering.

Hardware eller software? Automatisering kræver begge dele

Automatiske styringer, kontrol, monitorering og dataindsamling stiller høje krav de tekniske komponenter, som industrien har brug for af hardware, når automatiserede applikationer rykker ind og overtager dele af processen. Det stiller samtidig krav til pålidelig, sikker og brugervenlig software, der sikrer, at applikationerne arbejder hensigtsmæssigt.

Både hardware og software er derfor væsentligt at indtænke, når du øger automatiseringen, og løsningerne kaster mange begreber af sig, som du kan læse mere om nedenfor.

Ordbog: Her er de mest udbredte forkortelser inden for Automation & Robotics

Begrebet Industri 4.0 har givet den brede industri en række nye begreber, som er værd at notere sig, når man arbejder med moderne industrialisering, der bærer præg af kraftig forøgelse af automatiserede processer af både hardware og software.

Inden for Automation & Robotics er der flere engelske begreber, som oftest er udbredt med forkortelser, og som ofte anvendes i både tekniske dokumenter og daglig tale.

• PLC (Programmable Logic Controller): En digital computer, der bruges til automatisk styring af maskiner og processer i industrien. PLC’er er centrale komponenter i mange automatiserede systemer.
• SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition): Et system, der overvåger og kontrollerer industrielle processer på afstand. SCADA-systemer indsamler data fra forskellige sensorer og enheder og giver operatører mulighed for at overvåge og styre processer.
• HMI (Human-Machine Interface): En brugergrænseflade, der gør det muligt for operatører at interagere med maskiner og automationssystemer. HMI’er viser data og kontroller, der gør det muligt at styre og overvåge systemer.
• DCS (Distributed Control System): Et kontrolsystem, der er fordelt over flere komponenter eller områder i en industriel proces. DCS’er bruges til at styre komplekse processer, der kræver kontinuerlig overvågning og styring.
• IIoT (Industrial Internet of Things): Anvendelsen af IoT-teknologi (Internet of Things) i industrielle miljøer. IIoT forbinder maskiner, sensorer og systemer, så data kan indsamles og analyseres for at optimere produktionsprocesser.
• AGV (Automated Guided Vehicle): Et selvkørende køretøj, der bruges til at transportere materialer eller produkter rundt på en fabrik eller lager. AGV’er styres automatisk ved hjælp af forskellige teknologier som laser, magnetstriber eller GPS.
• AMR (Autonomous Mobile Robot): Ligesom AGV’er, men mere avanceret. AMR’er bruger kunstig intelligens og komplekse sensorer til at navigere selvstændigt i dynamiske miljøer, hvor de kan undgå forhindringer og tilpasse deres ruter.
• CNC (Computer Numerical Control): En teknologi, der bruges til at automatisere styringen af maskiner via computerprogrammer. CNC-maskiner er almindeligt anvendt i produktion til præcis bearbejdning af materialer.
• ROBOT (Reprogrammable, Multifunctional Manipulator): Selve begrebet robot i denne kontekst refererer ofte til en maskine, der kan programmeres til at udføre en række forskellige opgaver inden for automation og produktion.
• AI (Artificial Intelligence): Anvendelsen af kunstig intelligens til at forbedre robotters og automationssystemers evne til at lære, tilpasse sig, og udføre komplekse opgaver uden menneskelig indblanding.
• ML (Machine Learning): En underdisciplin af AI, hvor systemer trænes til at genkende mønstre og træffe beslutninger baseret på data, hvilket er meget anvendt inden for avanceret automation og robotteknologi.
• ROS (Robot Operating System): En fleksibel framework for udvikling af robotsoftware. ROS giver værktøjer og biblioteker, der hjælper udviklere med at designe komplekse robotapplikationer.
• MES (Manufacturing Execution System): Et system, der sporer og dokumenterer produktionen i realtid. MES bruges til at optimere produktionsprocesser ved at give indsigt i produktionsdata og kontrolmuligheder.
• CPS (Cyber-Physical System): Integration af fysiske processer med computernetværk og software, ofte brugt i smart fabrikker og avancerede automationssystemer.

Perspektiv: Industri 4.0 – hvad betyder det?

Bag forkortelserne gemmer dig sig en række begreber, som i høj grad samtænkes, når Industri 4.0 nævnes. Industri 4.0 er en betegnelse, der dækker over den såkaldte 4. Industrielle Revolution. Det forkortes oftest også “4IR” og beskrives som en gentænkning af produktions- og logistikprocesser, og hvordan de fundamentalt fungerer. Det åbner for nye forretningsmodeller i den brede industri.

Kernen af Industri 4.0 er således integrering af automatiserede løsninger med fokus på øget fleksibilitet, omstillingsparathed og effektivisering med øget produktivitet og præcision til følge. Den efterfølger på sin vis den tredje revolution som en mere avanceret version, der åbner for nye måder for værdiskabelse, reducering af spild, forhøjet kvalitet, ensartethed og hurtigere leverancer af større volumener.

Sådan inddeles de fire industrielle revolutioner

Hver revolution beskriver en industriel æra, hvor teknologier og råstoffer har fundet indpas i produktionen af varer i storskala i en sådan grad, at integreringen i industrien har haft afgørende betydning for vores samfund som helhed. De teknologiske fremskridt markeres i fire industrielle revolutioner:

Den første industrielle revolution:

Den første revolution (1700-1800-tallet) handlede om overgangen fra manuel produktion til maskinproduktion ved hjælp af vand- og dampkraft. Tekstilindustrien var blandt de første til at drage fordel af nye teknologier som vævemaskiner og dampdrevne motorer. Dette øgede produktiviteten markant og skabte nye industrier.

Den anden industrielle revolution:

I slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet skete en massiv udvikling inden for masseproduktion og elektrificering. Brugen af elektrisk energi gjorde det muligt at skabe effektive produktionslinjer, som f.eks. samlebåndet introduceret af Ford. Stålproduktion, kemisk industri og jernbaner tog blandt andet teknologiske kvantespring i denne periode.

Den tredje industrielle revolution:

1960’erne til 1990’erne kendetegner den tredje revolution, der i høj grad bar bræg af implementering af digital teknologi og automatisering. Elektronik, computerteknologi og programmerbare maskiner (såsom PLC’er) revolutionerede industrien ved at muliggøre automatiserede processer og datadrevet produktion. Mikroprocessorer og robotter spillede en central rolle i denne periode.

Den fjerde industrielle revolution:

Industri 4.0 beskrives som en gradvis overgang fra den tredje industrielle revolution og frem til nutiden og bygger således videre på elektronik, computerteknologi og PLC’er med et øget fokus på digitalisering, kunstig intelligens (AI), big data, Internet of Things (IoT) og avanceret automation. Formelt markeres betegnelsen som først anvendt i begyndelsen af 2010’erne. Det handler om fuld integration af smarte systemer, der kommunikerer i realtid og muliggør forudsigende vedligeholdelse, selvstyrende processer og hyper-fleksible produktionskæder.