Hans Buch har indgået et samarbejde med Lyngby Boldklub, der giver de ansatte hos Hans Buch adgang til all-inclusive kampbilletter på Lyngby Stadion. Trivslen er i højsædet, forklarer Hans Buchs adm. direktør.


“Glade medarbejdere er gode medarbejdere. Ud fra den devise har vi i Lyngby Boldklub skabt et unikt produkt rettet mod virksomheder, der ønsker at gøre noget ekstra for deres medarbejdere. Hans Buch A/S er en af de virksomheder, der har valgt at ’tappe’ ind i Lyngby Boldklub All Inclusive-univers.”

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Hans Buch A/S og superligaklubben Lyngby Boldklub.

Stort værdifællesskab i Lyngby Boldklubs all-inclusive koncept

Hans Buch har valgt at indgå aftalen, fordi vi ser et stort værdifællesskab i tankegangen bag konceptet, og at det for Hans Buch er vigtigt med glade medarbejdere, som både trives på og udenfor arbejdspladsen. Det afspejler sig i flere aktiviteter, der kredser om samvær, sammenhold og fælles aktiviteter.

I pressemeddelelsen deltager Hans Buchs adm. direktør, Martin de Feuth Jensen med følgende udtalelser:

– I Hans Buch A/S gør vi meget for at have et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor det vigtigste først og fremmest er vores medarbejderes velbefindende. For os er det i virkeligheden ret simpelt – glade og sunde medarbejdere har et større overskud, og det kommer både dem personligt og os som virksomhed til gode, siger CEO i Hans Buch A/S, Martin de Feuth Jensen inden, at han fortsætter.

– Lyngby Boldklub afspejler i høj grad Hans Buch værdimæssigt, og derfor er det attraktivt at være en del af. Vi har mange ansatte, der går meget op i fodbold, og på trods af medarbejdernes øvrige tilhørsforhold, er Lyngby Stadion et fantastisk hyggeligt sted at komme. Det er uanset, om vores medarbejdere ønsker at komme der sammen eller med deres familier, så synes vi, at det er en fantastisk mulighed for at dyrke frirummet udenfor arbejdspladsen. Vi synes det er et fedt koncept, som vi glæder os til at kunne tilbyde til vores medarbejdere, slutter han.

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre