Kundecase: Teknisk sparring og leverance af instrumentering til Power-to-X-applikation giver lovende resultater hos kunden, der med denne leverance har fået dokumenteret den rette instrumentering til at bygge større anlæg.


Power-to-X (PtX) er en af de mest avancerede og anvendelige teknologier til at fremme produktion og lagring af grøn energi. Det er derfor med stolthed, at Hans Buch nu hjælper en af Danmarks førende og største industrivirksomheder på området med pålidelige komponenter til fremtidens energiproduktion.

Kundens PtX-applikation bestående af brændselsceller kræver løbende overvågning og justeringer for at opretholde funktionaliteten. En række faktorer kan påvirke funktionaliteten af en brændselscelle, der i høj grad er afhængig af miljøforholdene såsom temperatur og luftfugtighed.

  • Udfordringen: Korrekt instrumentering til at opretholde funktionsprincipper for en brændselscelle.
  • Løsningen: Teknisk sparring fra Hans Buch om instrumentering fra E+E i form af fugt- og temperaturmåling (EE23) og dugpunktmåling (EE371).
  • Resultatet: Øget effektivitet med øget ydeevne og øget levetid af brændselscellerne i PtX-applikationen.

PtX-applikationen består af brændselsceller, der spalter vand (H2O) til brint (hydrogen, H2) og ilt (oxygen, O2) for produktion af elektrisk energi.

Læs også vidensartiklen: “Hvad er PtX“?

Velegnede sensorer til krævende applikationer

Producenten E+E Elektronik står bag instrumenteringen, som Hans Buch har ydet teknisk rådgivning om og leveret til kunden. Konkret er det fugtmåleren EE23 og dugpunktmåleren EE371, som blev valgt til kundens PtX-applikation, og som har vist sig at være en yderst velegnet løsning.

Selve sensorelementet ældes over tid, og produktchef for Instrumentering i Hans Buch, Morten Gregersen, forklarer, at denne proces fremskyndes ved en høj fugtighed (+80 %).

– Disse sensorer er særdeles gode i krævende applikationer, hvor høj fugtighed er tilstede. E+E har formået at designe sensorelementet, så de kan operere i disse omgivelser. Samtidig bevarer de nøjagtigheden og levetiden til gavn for oppetiden i anlægget, siger Morten Gregersen.

Læs mere om fugt- og temperatursensoren og dugpunktsensoren fra E+E Elektronik i de vedlagte datablade nedenfor.

Teknisk rådgivning førte til den rette konstellation og gode resultater

Et af Hans Buchs kardinalpunkter handler om tætte relationer og tæt samarbejde med vores kunder. Denne kundecase er et eksempel på, at den rette professionelle og tekniske rådgivning går hånd i hånd med leverancen af vores tekniske løsninger.

Det har ledt til gode resultater hos kunden, forklarer Hans Buchs produktchef for Instrumentering.

– Vi har i samarbejde med virksomheden fundet den rette konstellation af sensorer til deres PtX-anlæg, og det har givet gode resultater. En del af æren for de gode resultater skyldes de sensorer, som sørger for præcise målinger, siger Morten Gregersen.

Læs mere om fugtmåling i brændselsceller

Brændselsceller konverterer kemisk energi uden forbrænding til elektrisk energi og varme via elektrolyse. Effektiviteten af en brændselscelle afgøres af balancen mellem vand og temperatur i en brændselscelle. Hvis temperaturen og luftfugtigheden ikke styres til at opretholde de rette niveauer, kan brændselscellen miste strøm og i sidste instans blive ødelagt.

Det giver en efterspørgsel på pålidelige målinger i et krævende miljø, og det stiller strenge krav til følsomheden og robustheden af sensorkomponenter, der kan modstå belastningen ved høj fugtighed.

Hans Buchs leverandør E+E Elektronik har publiceret et tema om fugtmåling i brændselsceller. Læs mere her: “Humidity Measurement in Fuel Cells

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre