Kabelkonfektionering til industriel køleapplikation
Kundecase: Mere end 600 sæt kabelkonfektionering sikrer kunden en specielt konceptudviklet, gennemtestet og holdbar løsning, der optimerer kundens egne ressourcer. Forud for leverancen har Hans Buch bragt sin tekniske ekspertise i spil med udvikling af koncepttegninger og kvalitetstjek.
Totalløsning af kabelkonfektionering giver ressourceoptimering
Hans Buch har leveret kabelkonfektionering til en producent af industrielle blæsere og ventilationsanlæg.
Gennem et tæt samarbejde med Hans Buch har kunden fået en kundetilpasset løsning til en unik applikation til køling i en større elektronisk applikation. Her har vi bragt vores tekniske ekspertise i spil helt fra begyndelsen af konceptfasen med applikationstegninger, undervejs i form af løbende tilpasninger og tests og frem til leverance af den færdige unikke løsning.
- Udfordringen: Kunden producerede selv sin kabelkonfektionering. Processen var tung og gav utilstrækkelig udnyttelse af plads og ressourcer. Kunden havde desuden brug for en hurtigere og fejlfri løsning.
- Løsningen: En totalløsning med en unik konfiguration fra Hans Buchs med teknisk rådgivning, udvikling af koncepttegninger og levering med produktion fra producenten My-Link.
- Resultatet: Komplette, unikke kabler tilpasset til applikationen i rette længder og dimensioneringer, der er gennemtestet i overensstemmelse med strenge kvalitetskontroller.
Den unikke sammensætning: Et virvar af power og kontrolsignaler
40 strømkabler, 13 kontrolsignalkabler og to fordelingsbokse udgør den unikke sammensætning til leverancen af kabelkonfektionering til kundens unikke applikation.
I første omgang leveres over 600 sæt kabelkonfektionering, der indgår som en vital del af kundens applikation med industrielle blæsere, der skal anvendes som køling til en større elektronisk applikation. Kunden specialiseret i industrielle blæsere, der f.eks. er velegnede til tunneller, bygninger, landbrug, datacentre og parkeringshuse, som på hver sin måde stiller høje kvalitetskrav til regulering af temperaturer og luftstrømninger.
Kabelkonfektionering sikrer unik konfiguration og korrekt funktion
Kvalitetskravene er sammen med de unikke konfigurationer kernen til totalløsningen, som Hans Buch har leveret til projektet.
Inden selve produktionen af kabelkonfektioneringen har løsningen været gennem en længere proces med teknisk rådgivning, koncepttegninger, justeringer og supplementer, samt mockup-tests. Det har resulteret i en unik konfiguration, der er gennemtestet, langtidsholdbar og opfylder alle funktionskrav til applikationen.
Kablerne testes løbende under produktion, og når de er færdigkonfigureret for at opretholde høje standarder. Den grundige konceptudvikling skyldes ikke mindst, at kabelkonfektioneringen er en vital del af kundens applikation, der skal levere køling til kritisk elektronisk infrastruktur med industrielle blæsere.