Har du styr på begreberne inden for klima og miljø og deres betydning, når det handler om emissioner fra vores ressourceanvendelse?

Styrk din basisviden om drivhusgasser og luftforurening i denne vidensartikel, som introducerer dig for en række fakta opsamlet fra en række vidensinstitutter og styrelser.

Til at starte med er det væsentligt at kende forskel på klima og miljø.

Hvad er forskellen på klima og miljø?

Klima er et globalt anliggende og bliver en udfordring, når der er en for høj koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Den globale effekt af for høje koncentrationer af drivhusgasser bidrager f.eks. til mere ekstreme vejrforhold.

Miljø er et lokalt anliggende, som har en konsekvens for de nærliggende omgivelser. En høj eksponering af forurening påvirker f.eks. luftkvaliteten og vores vejrtrækning, men det kan også have konsekvenser for livet i havene.

Læs også: “Sådan beskytter du din arbejdsplads mod farlige gasarter” fra Hans Buchs vidensunivers

Læs også: “LED-lys: Store besparelser for økonomi og CO2” fra Hans Buchs vidensunivers

Hvad er drivhusgasser? (Klima)

Drivhusgasser kaldes internationalt for greenhouse gasses (GHG). En for høj koncentration af drivhusgasser er en medvirkende årsag til drivhuseffekten, som påvirker klimaet på jorden.

Nedenfor får du tre eksempler på drivhusgasser, som er værd at holde øje med.

CO₂ = kuldioxid

Den internationale betegnelse er carbon dioxide og kendetegnes ved at have ét kulstofatom (C) og to oxygenatomer (O).

CH₄ = metan

Metan består af ét kulstofatom (C) og fire brintatomer – også kaldet hydrogenatomer (H).

N₂O = lattergas

N₂0 kaldes populært for lattergas og kendes også som kvælstofdioxid. Den internationale betegnelse er nitrous oxide. Lattergas består af molekylet dinitroge (N₂) og ét oxygenatom (O).

CO₂-ækvivalent – en fælles betegnelse

Du vil oftest støde på en beskrivelse, som definerer en samlet og forsimplet opgørelse af CO₂, som i virkeligheden drejer sig om en fælles betegnelse for alle drivhusgasser.

Ækvivalent (forkortet ækv.) er i ordets betydning noget, der “svarer til” noget andet. Når du støder på CO₂-eq som begreb (eq = equivalent), drejer det sig således om de samlede udledte drivhusgasser.

I videnskabelige tidsskrifter vil du kunne støde på betegnelsen CO₂-eq, mens det oftest forsimples til CO₂ i mere almene beskrivelser.

Hvor meget påvirker de forskellige CO₂-ækvivalenter?

Emissioner (udledninger) fra CO₂, CH₄ og N₂O har forskellige effekter på vores klima og forekommer i forskellige mængder. Forskellene defineres ud fra, hvor potente de hver især er og hvor lang en nedbrydningstid i amosfæren de hver især har.

Forskellige kilder angiver varierende forhold, men herunder får du et indtryk af forskellene på de tre nævnte eksempler på drivhusgasser til at en bedre forståelse af forholdene mellem dem.

Drivhusgas	Kemisk formel	CO2-eq (faktor)	Nedbrydningstid (levetid i atmosfæren)
Kuldioxid	CO2	1	Ca. 50-200 år
Metan	CH4	Ca. 25-28	Ca. 12 år
Lattergas	N2O	Ca. 298	Ca. 114 år

Det betyder kort fortalt, at CH₄ og N₂O har en kraftigere påvirkning på atmosfæren end CO₂, men at CO₂ potentielt har en længere nedbrydningstid i atmosfæren. Derfor er CO₂ den væsentligste drivhusgas at holde øje med. Det skal også ses i lyset af, at estimater fra Energistyrelsen og DMI anslår, at CH₄ og N₂O udgør en samlet andel af emissioner på henholdsvis 20 % og 4,6 % af den menneskeskabte forøgelse, mens CO₂ står for 55 %.

Hvor meget CO₂-eq udleder vi fra Danmark?

Ifølge Danmarks Statistisk udledte vi i 2021 fra dansk side 44 mio. ton CO₂-eq svarende til 7,5 mio. ton CO₂-eq per indbygger i Danmark. I 2020 var tallet 65 mio. ton CO₂-eq svarende til 11 mio. ton CO₂-eq per indbygger i Danmark.

Hvad er luftforurening? (Miljø)

Forurening handler om menneskelige aktiviteter, hvor der sker udslip af miljøfremmede stoffer. Forurening kan desuden handle om støj og forholdene et givent sted i havet.

Luftforurening har oftest en højere koncentration i større byer end på landet, og et fokusområde i mange storbyer verden over er derfor reducere forureningskilderne gennem politiske incitamenter. Et eksempel er et forbud mod køretøjer med forbrændingsmotor på diesel, som forurener mere lokalt end andre køretøjer.

Læs også: “Når luftkvalitet er afgørende” fra Hans Buchs vidensunivers

Her får tre eksempler på luftforurening, som er værd at holde øje med, som kan have sundhedsskadelige og potentielt varige konsekvenser for din hud, dine lunger og dit åndedræt.

NO_x = kvælstofilter

Kvælstofilter er en kemisk forbindelse mellem nitrogen (N) og oxygen (O). Det lille ‘x’ angiver en fælles betegnelse for NO og NO₂. NO opstår ved høje temperaturer i eksempelvis en forbrændingsmotor. I luften omdannes NO til NO₂. Kvælstof hæmmer iltmætningen og kan lede til tab af biodiversitet og fremme væksten af alger i vandområder.

SO₂ = svovldioxid

Svovldioxid er den mest hyppige forekommende kemiske forbindelse mellem svovl (S) og oxygen (O). Du kan således også støde på betegnelserne svovlmonoxid og svovltrioxid under den samlede beskrivelse svovloxid (SO_x).

PM2.5 = Partikler mindre end 2,5 µg (mikrogram)

Partikler er små stoffer i luften og inddeles i grove, fine og ultrafine partikler defineret efter størrelse. PM2.5 (fine partikler) har således en størrelse på under 2,5 mikrogram (en milliontedel af et gram). Tilsvarende kan du støde på begrebet PM10 (grove) og P1.0 (ultrafine).

Kilder

• Danmarks Statistik: “Udledninger af drivhusgasser”
  https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
• BLB.dk – Bæredygtigt Landbrug: “Viden om CH4 og N20” (2022)
  http://blb.dk/wp-content/uploads/2022/03/Viden-om-metan-lattergas-lavbundsjorde.pdf
• Experimentarium: “Klima – læs om klima, klimaforandringer og global opvarmning”
  inkl. Energistyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
  https://www.experimentarium.dk/klima
• DR Nyheder: “Klimaforandringerne raser: Forstå hvorfor eksperterne altid taler om CO2” (2018)
  https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaforandringerne-raser-forstaa-hvorfor-eksperterne-altid-taler-om-co2
• Lungeforeningen: “Hvad er partikler?”
  https://www.lunge.dk/luft/viden-hvad-er-partikler
• Miljøministeriet: “Luftforurening med NO_x“
  https://xn--miljtilstand-yjb.nu/temaer/luftforureningen-i-danmark/luftforurening-med-nox/
• Crowcon: “Forståelse af luftforurenende stoffer: En vejledning om svovloxider (SOx)”
  https://www.crowcon.com/da/blog/understanding-air-pollutants-a-guide-to-sulphur-oxides-sox/
• Dansk Miljørådgivning (DMR): “Hvad er partikler?”
  https://www.dmr.dk/indeklima-luftforurening/luftforurening-miljoeraadgivning/partikler-koncentration-maaling/