De velkendte lysstofrør T5 og T8 udfases i slutningen af august. Hans Buch hjælper industrien og transportsektoren med bæredygtige og slidstærke LED-alternativer.

Fra den 24. august 2023 må producenter og importører ikke længere sende nye enheder af lysstofrørene T5 og T8 på markedet i EU, mens et forbud mod lysstofenheden CFL (også kendt som sparepæren) allerede er underlagt et forbud.

Sagt på en anden måde er det kun et spørgsmål om tid, før lagrene er tømte i EU, og alle virksomheder og private husholdninger ikke længere har T5, T8 og CFL på matriklen.

Hans Buch hjælper med overgangen til LED

I Hans Buch hjælper vi kunder i industrien, jernbanerne og i marinebranchen med hårdfør LED-lys, som er modstandsdygtig over for slag, vibrationer, samt meget lave og høje temperaturer. 

Se Hans Buchs udvalg af LED-lysrør og LED-floodligths her, som oprindeligt er udviklet og skaber gavn for Hans Buchs marine- og offshore-kunder. Men det kommer f.eks. også til at gavne i DSB’s InterCity3-tog, efter at Hans Buch tidligere på sommeren vandt et stort udbud.

På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk kan du desuden beregne, hvad din virksomhed kan forvente at få i tilskud til udskiftning til LED-lys.

Krævende miljøer kalder på hårdføre LED-løsninger

Udvalget af LED-belysning fra Hans Buch er udviklet til at modstå hårde slag, rystelser og vibrationer og er derfor særdeles velegnet i hårde miljøer.  

Læs mere: ”LED-lysrør tåler mange tæsk – se beviset her

LED-rørene og LED-floodlights tåler også ekstreme vejrforhold med temperaturer fra -30 til +50 grader Celsius og en vandtæthed klassificeret efter IP66 og IP67. Derudover byder sortimentet også på et særligt LED-floodlight til eksplosionsfarlige områder, såsom teknikrum og motorrum.

Lysinstallationerne kan leveres med flere kundetilpassede justeringer for lysstyrke og strålevinkel efter individuelt behov.

Få beregnet en grøn og rentabel business case

I Hans Buch skubber vi ikke kun produkter udover rampen. Her bidrager salgs- og ingeniørhuset også med vejledninger og beregninger for at anskueliggøre, hvor god en business case LED-opgradere kan være for din virksomhed. 

En kunde hos Hans Buchs marinedivision opgraderede 1246 lysstofrør og 162 glødepærer til LED. Takket være energibesparelsen på at LED-lys var investeringen tilbagebetalt efter syv måneder, mens CO2-udslippet opnåede en reduktion på 150.800 kg per år.

Læs mere: ”LED-lys giver store besparelser for økonomi og CO2-udledning

LED-belyste vækstkabinetter giver friskt grønt på menuen

Sidst, men ikke mindst, tilbyder Hans Buch hydroponisk fødevaredyrkning som distributør for det danskejede Aerospring Hydroponics. Løsningen byder på vækstkabinetter med LED-belysning til dyrkelse af frugt og grønt. 

Løsninger giver både ressourcebesparelser og hurtigere høst sammenlignet med konventionelt landbrug. Hydroponisk dyrkning kendetegnes ved, at planterne dyrkes uden jord og sparer op til 90 % af vandforbruget, og frugt og grønt er klar til høst 30-50 procent hurtigere.

Læs mere: ”Beyond organic: Besætning gror fødevarer på den halve tid

LED erstatter T5, T8 og CFL

EU-direktivets (RoHS) ophævelse af undtagelsen for lysstofrør sker, fordi det nu vurderes, at den mere miljøvenlige LED-teknologi er så tilgængelig, at den kan erstatte og dermed udfase lysstofrør og sparepærer.

Ifølge Miljøstyrelsen vurderer EU, at miljøet skånes for 2,9 tons kviksølv udelukkende ved at erstatte T5, T8 og CFL med LED-alternativer.

Det siger RoHS-direktivet

RoHS er forkortelsen for Restriction of Hazardous Substances. Det er et EU-direktiv, der forbyder og begrænser mængden af en række farlige stoffer i elektroniske enheder og udstyr, der er miljø- og sundhedsskadelige. Det gælder f.eks. for bly, cadmium, krom6 og altås kviksølv, som anvendes i de velkendte lysstofrør T5 og T8. 

Indtil nu har direktivet givet tidsbegrænsende dispensationer til fortsat at sende produkter på markedet, herunder lysstofrør, af hensyn til de nødvendige funktioner, som de opfylder, i mangel på bedre og mere miljøvenlige alternativer. 

Tidligere på året blev de mindre kviksølvholdige lysstofenheder CFL (Compact Flourescent Lamps, også kendt som sparepærer) gjort ulovlige at producere nye enheder af til EU-markedet. Det skete den 24. februar 2023.

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre