I Hans Buch arbejder vi for at være en attraktiv sparringspartner og leverandør for bæredygtige løsninger til vores kunder i den danske industri og i den danske transport inden for marine og jernbane.

Vi ser bæredygtige målsætninger som en et fælles anliggende for hele branchen. Vi arbejder derfor hele tiden for at anskueliggøre konkrete handlinger, der understøtter en mere bæredygtig drift både internt for os selv og eksternt i vores rådgivning af vores komponenter og kundetilpassede løsninger.

På vores digitale kanaler vil vi løbende fremhæve indsatser og dele viden og cases, som kan inspirere til at træffe bæredygtige valg, når vores kunder efterspørger nye løsninger og komponenter.

Samarbejd med Hans Buch om bæredygtige løsninger

Hans Buch er leverandør til et bredt udsnit af brancher og sektorer i industrien og inden for transport. Et fællestræk for mange af vores kunder er, at de et stort forbrug af energiressourcer, og at vores produkter er ofte et centralt element i virksomhedsdriften.

Vi har derfor et mål om at hjælpe vores kunder med at reducere deres ressourceanvendelse med mere effektive løsninger, som kan bidrage til et lavere CO2-aftryk. Oftest kan vi også dokumentere en positiv business case med en kort tilbagebetalingstid på bæredygtige investeringer i vores produkter og løsninger, som kan frigive midler til yderligere tiltag for en mere bæredygtig fremtid.

Genopfrisk din basisviden om klima og miljø i Hans Buchs vidensunivers: “Basisviden om klima og miljø

I Hans Buch har vi derfor sat os følgende mål:

Vi vil frem mod 2024 nedsætte vores CO2-aftryk hos 20 udvalgte kunder med min. 30 %.

Vi ønsker at reducere vores kunders omkostninger eller aftryk med 30 % i de områder, hvor vores produkter spiller en central rolle i kundernes produktion.

Vi vil være i stand til at rådgive vores kunder om CO2-aftryk på de enkelte produkter og løsninger, vi leverer.

Vi vil være i stand til at måle og dokumentere CO2-aftrykket på vores produkter, så det er gennemskueligt for vores kunder. Derudover vil vi udvikle en skabelon, som kan beskrive processen til inspiration for andre leverandører og virksomheder.

Læs mere om miljøvaredeklaration i Hans Buchs vidensunivers: “Hvad er en EPD“?

“Vi oplever et stort behov for grøn omstilling hos vores kunder, og det er en indstilling, vi deler i Hans Buch. Vi vil tage et samfundsansvar og stille krav på tværs af forsyningskæden. På den måde kan vi sikre, at vi laver en kæde af grønne tiltag, hvor vi i fællesskab hjælper hinanden med at blive endnu bedre til at tænke i bæredygtig produktion og løsninger.”

Martin de Feuth Jensen, adm. direktør i Hans Buch

Følg med i Hans Buchs arbejde med bæredygtig udvikling

I Hans Buch udvider vi løbende punkterne for bæredygtige indsatser. Nedenfor kan du få et udsnit af vores tiltag.

Få mere viden om bæredygtige indsatser:

  • Læs mere om FN’s 17 Verdensmål i Hans Buchs vidensunivers: “Hvad er en SDG“?
  • Læs mere om virksomheders ikke-finansielle forpligtelser og skæringsdatoer i Hans Buchs vidensunivers: “Hvad er en ESG?”

ISO 14001 certificering
i miljøledelse

Hans Buch er indehavere af ISO 14001 certificeringen i miljøledelse. Det er et kvalifikationsparameter, der hjælper os med at have en struktureret tilgang til den grønne omstilling. En tilgang der også afspejler sig i de løsninger og den rådgivning vi tilbyder dig som kunde.

En bæredygtig forretningsplan

Vi har udviklet en bæredygtig forretningsstrategi, der skal sikre, at den grønne linje strømmer gennem hele vores forretning – fra vores enkelte produkter til kunderådgivningen. I den forbindelse har vi udvalgt de områder, der har størst potentiale i forhold til bæredygtighed.

Udvælgelse af
verdensmål

For at fokusere vores grønne omstilling har vi udvalgt to af FN’s verdensmål, som vi skal arbejde ud fra: Verdensmål 7 der skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris samt Verdensmål 13, der forudsætter, at vi handler hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Samarbejde med
Dansk Erhverv

For at sikre, at vores bæredygtige forretningsplan kommer ud og lever, har vi allieret os med Dansk Erhverv og brancheforeningen BITVA. I den forbindelse gennemgik vi et uddannelsesforløb, faciliteret af HE Agenda, som er Danmarks førende eksperter inden for bæredygtige forretningsstrategier.

Bæredygtige cases

Sådan reducerede vi luftforbruget på stålvalseværk

Bæredygtig viden

Klimakrav til nybyggeri påvirker hele industrien

Besætning gror fødevarer på den halve tid

LED-lys: Store besparelser for økonomi og CO2

Bæredygtige begreber

hans buch
Kontakt os her
Få hjælp til din ordre